Persondatapolitik

Denne persondatapolitik omhandler og gælder for de oplysninger, som du giver til os når du booker Bøgevang gennem bogevanghytten.dk. 

I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer dem m.m.

Hvem er ansvarlig for mine personoplysninger?

Den dataansvarlige organisation for behandling af dine personoplysninger er:

Bøgevang - 1. Lillerød og Palnatoke grupper, DDS
Mail: [email protected]
CVR: 29348898 

Har du spørgsmål til denne persondatapolitik, behandlingen af dine oplysninger eller mistanke om manglende overholdelse, kan du kontakte os på [email protected]

Formål med behandlingen af dine personoplysninger

Når du vil reservere Bøgevang, er vi forpligtede til at behandle dine personoplysninger i det omfang, at vi dels kan give dig de ydelser, du efterspørger, og at vi dels kan leve op til de forpligtelser, vi har som udlejer.

De personoplysninger, vi behandler om dig

Disse almindelige personoplysninger indsamler vi om dig er navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer og e-mailadresse.

Hvad bruges dine oplysninger til?

Vi bruger dine personoplysninger til at kunne administrere din reservation, herunder at kunne kontakte dig vedr. din reservation og leve op til vores forpligtelse som udlejer.

Opbevaringstid

Vi opbevarer dine oplysninger og kan gemme dem i op til tre år af hensyn til regnskab og revision. Herefter bliver data anonymiseret, så vi beholder udlejerkategorien ("Lejers baggrund"), udlejningsstatus og udlejningsperioden til statistikformål.

Hvem deler vi dine personoplysninger med?

Vi deler som udgangspunkt ikke dine oplysninger med nogen, da vi selv bestyrer vores administrative systemer, og ikke integrerer nogle tredjepartsprodukter på vores hjemmeside.

I forbindelser med bankoverførsler bliver dit navn og kontaktoplysninger delt med banken.

Deling af dine oplysninger med modtagere uden for EU/EØS

Vi deler ikke dine oplysninger med leverandører eller samarbejdspartnere uden for EU/EØS.

Indsigt

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Ved at skrive til os på [email protected]  kan du anmode om indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig, herunder de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Vi vil efterkomme din indsigtsanmodning så hurtigt som muligt. Hvis vi er i tvivl om din identitet, kan vi bede dig om at identificere dig selv yderligere.

Berigtigelse og sletning

Du har ret til at anmode om korrektion, supplerende behandling, sletning eller blokering af de personoplysninger, vi behandler om dig. Vi vil efterkomme din anmodning så hurtigt som muligt, i det omfang det er nødvendigt. Hvis vi af god grund ikke kan imødekomme din anmodning, kontakter vi dig.

Hvordan kan jeg klage over jeres behandling af mine personoplysninger?

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, og har vi af god grund afvist din klage, kan du klage til det danske datatilsyn.